Spring til indhold

Om Kennel Lewanika – hvem er vi?

Kennel Lewanika har taget sit navn fra en af de sidste store afrikanske konger, kong Lewanika af Barotseland, det nuværende Western Province i Zambia (se billeder her) , hvor vi boede i begyndelsen af 1990’erne og hvor vi i 1992 fik vores første Ridgeback  fra Zimbabwe, Sarula BaNikiri.

Først senere, tilbage i Danmark, begyndte jeg at udstille med vores næste tæve Sarula Fufuru, som i 1998 blev mor til mit første kuld med CH Mohagets Maskot. Desværre blev Fufu kørt over kort tid efter og vi var nødt til at begynde forfra. Det blev så importerne Witches leCreme’s Trick (Yankee) som senere blev far, bedstefar og oldefar over hele Europa og Ikimba Puuma, som blev mor til i alt tre kuld med Yankee.  3 kuld med samme han var ikke med vores gode vilje, men Puuma ville kun med ham, og på trods af lange ture til passende avlshanner eller sæd importeret fra andre kontinenter var det kun ham der duede. En af deres hvalpe Lewanika Dumisani er nu næste generation og vi også siden importeret fra USA Calico Ridge Danish Dynamite og fra Finland Ikimba Yebo Zazu.

Lidt om os:

Vi er en familiekennel, mor Helle og datter Sophie, begge har gennemgået opdrætter uddannelsen og vi er begge yderst aktive hunde mennesker:

Sophie er ringsekretær hos DKK og Helle har været i Rhodesian Ridgeback klubbens bestyrelse i over 10 år. Pt er Helle i RRKs sundhedsudvalg og også i hovedbestyrelsen af Rhodesian Ridgeback World Congress Health Committee Herudover tager vi ud som hvalpetestere både for Ridgebacks og andre racer og er aktive i det lokale hundeliv.

Vi har begge aktivt trænet hund i mange år og Helle har været med til at introducere Lurecoursing for Ridgebacks i Danmark, samt været en af de allerførste med Rally-O, samt masser af almen lydighed i både DCH, PH og DKK og spor i jagthunderegi.   Alle vores avlshunde har gennemført enten DKK’s Unghunde Mental beskrivelse eller en tilsvarende udenlandsk mental test. Kennel Lewanika var også den første danske Ridgeback kennel der benyttede hvalpetesten som en del af evalueringen af hvalpene.

Mange års erfaring med Ridgebacks, både egne og andres har lært os meget om racen og om hvad gør den så speciel at det for de fleste hedder engang Ridgeback – altid Ridgeback.