1. Vælg en virkelig, utrolig, vidunderlig lækkerbisken – noget din Ridgeback ønsker mere end NOGET andet i verden, og giv den aldrig til din RR i anden sammenhæng.
2. Vælg et unikt ord, evt. et nyt ord hvis du allerede bruger ordet „kom” eller variationer deraf. Brug ikke dette ord i nogen anden sammenhæng (eventuelt en fløjte).
3. Brug aldrig denne magiske lyd eller denne magiske godbid medmindre du er absolut sikker på succes. Lav træningen så du véd, du får succes, selvom det betyder at du starter med hunden en meter væk fra dig og så langsomt gør det mere svært, efterhånden som du ser det bliver nemmere for din hund at adlyde. (Hver gang du laver en ting sværere, lav noget andet lettere. For eksempel: Hvis du laver afstanden længere, gør det i de mindst distraherende omgivelser; hvis du forøger distraktionerne gør afstanden kortere.)
4. Lav belønning virkelig super, den der specielle lækkerbisken og masser af opmærksomhed. Prøv at rose din hund og giv den små bitte godbidder i 20 sekunder – du vil blive overrasket over hvor lang tid det er, og hvor nærig du normalt er.
5. Øv dette MAXIMALT to til tre gange dagligt. Aldrig mere end tre gange dagligt. Dette er et centralt punkt – da mange mennesker er fristet til at blive ved med at kalde på hunden, at blive ved med at øve sig. LAD VÆRE. Denne godbid, dette ord, denne handling skal være unik og fuld af kraft.
Læg mærke til at da du altid kun gør det når du er sikker på succes, er straf ikke nødvendig, og derfor har indkaldelsen ingen negative associationer – hvilket betyder at din Ridgeback virkelig vil ønske at komme øjeblikkeligt (og få leveren, osten eller pølse-madden – hvilken hund ville ikke?).